I parterapi alene i Odense
At komme i parterapi alene er for dig, der gerne vil arbejde med din egen måde at være i en parrelation eller en anden relation på. Det kan også være at din partner ikke er klar til at gå med i parterapi, men at du har et behov for nye redskaber til at forbedre jeres relation eller din måder at være i forholdet på.
Hvorfor vælge at gå i individuel parterapi?
Mange af dem, jeg taler med, kommer alene – fordi de bare kan mærke, at noget kalder på forandring. Måske føler du dig fastlåst i et mønster. Måske savner du nærhed. Måske længes du efter at forstå dig selv og dine egne reaktioner bedre.
Som parterapeut har jeg i mange år hjulpet både par og enkeltpersoner med at finde vej i det, der kan være svært i en relation – og opdyrke det, der giver mere nærværd og mere ligeværd.
Når du kommer alene i parterapi, arbejder vi med det, du har med.
Det kan være:
Hvordan dine tidligere erfaringer præger dine relationer i dag
Du får øje på de mønstre, du måske ubevidst gentager – og begynder at forstå, hvorfor du reagerer, som du gør. Det skaber ro og klarhed, og du får mulighed for at træffe nye valg, som er bedre for dig.
Hvordan du kommunikerer i nære relationer
Vi udforsker, hvordan du udtrykker dig i nære relationer. Måske har du svært ved at sige,
hvad du føler, eller bliver hurtigt vred eller stille. I terapien kan du lære dine egne mønstre at kende og finde ud af hvor de kommer fra. Med større indsigt i dig selv og nye gode kommunikationsredskaber kan du lære at kommunikere mere ærligt og respektfuldt – både over for dig selv og andre.
At mærke og stå ved dine behov og grænser
Har du en tendens til at sætte egne behov til side i dine nære relationer? Du kan i terapien få støtte og redskaber til at finde ind til, hvad du egentlig har brug for – og til at stå ved det uden skyld eller skam. Det giver en stærkere kontakt til dig selv og gør dig i stand til at optræde mere ligeværdigt i dine relationer.
Hvordan du kan skabe forandringer, selv hvis din partner ikke er klar endnu
Selv små ændringer hos dig kan påvirke dynamikken i din relation. Vi ser på, hvad du kan gøre anderledes – og hvordan du kan tage ansvar for det, du kan ændre, uden at tage hele ansvaret alene. Det kan give dig en helt ny følelse af handlekraft og håb.
At se og forstå dine reaktioner, konflikter og længsler.
Ved at gå i parterapi alene kan du få en dybere indsigt i dine egne følelser og reaktioner. Det kan være en lettelse at opdage og erkende, at det du oplever er sandt for dig, og at det er helt okay, og at du længes efter at noget i din relation skal være anderledes eller bedre. I terapien hjælper jeg dig med at ændre det, du kan gøre noget ved. Det handler ikke om at fikse dig – men om at give dig et trygt rum til at undersøge, forstå og vokse. Når du bliver mere bevidst om dine egne mønstre og behov, ændres din relation til andre sig ofte helt af sig selv.
Du er hjertelig velkommen – uanset om du kommer alene eller sammen med din partner.

Skriv til mig
Ring til os
- Vibeke: 71 23 70 71
- Lone: 81 53 53 09
Vi gør opmærksom på:
Vi har ikke ydernummer. Derfor kan du ikke blive henvist til os via sygesikringen og få offentligt tilskud.

