Hvad er angst?

Angst kan være stressudløst eller ikke stressudløst. At lide af angst betyder, at man lider af en urealistisk oplevelse af, at man selv eller andre er i fare. Frygt, derimod, er når man i virkeligheden er i fare. Når man lider af angst, kan man ikke eller har man svært ved at skelne mellem hvad der i virkeligheden er farligt og hvad der ikke er farligt.

Kroppen er i alarmberedskab

Når man oplever frygt eller angst (dvs. hvis hjernen tror der er en fare), reagerer kroppen ved, at man kommer 'i alarmberedskab'. Kroppen og sindet tror – selvom man måske ikke er i fare – altså rent faktisk, at den er i fare.

At gå i alarmberedskab betyder, at kroppen kommer i en 'kamp-flugt-tilstand' (kaldes også: fight-flight-tilstand). I denne tilstand har den sympatiske del af det autonome nervesystem og en række angstfremkaldende hormoner i kroppen 'taget over'.

Normalt er kroppen ellers afslappet og rolig (kaldes også: rest-digest-tilstand), hvor den para-sympatiske del af det autonome nervesystem ellers har overtaget.

Forskellige former for angst

Der findes flere former for angst. Her beskrives de 4 hyppigste former for angst:

• GAD/Generaliseret Angst
• Panikangst
• Social angst/Social fobi
• OCD
  
  

Hvordan definerer PsykiatriFonden angst? Læs mere her.

Hvad er GAD eller Generaliseret Angst

GAD/Generaliseret Angst er en angst type, hvor man er i mere eller mindre konstant 'kamp-flugt-tilstand', fordi man bekymrer sig næsten hele tiden. Man er kropsligt derfor også anspændt, vagtsom, hjertet slår hurtigere, man sveder måske, ryster, sanserne er skærpede, man har svært ved at slappe af og sove, man vågner flere gange om natten eller man kan måske slet ikke sove eller sover kun ganske let og opfatter mange situationer som potentielt farefulde.

Hjernen kører og kører, og man prøver at tænke sig frem til, hvad der vil ske i alle mulige situationer i fremtiden for at undgå, at de skal blive ubehagelige eller farefulde for én selv eller dem, man holder af. Typisk plages man af såkaldte 'katastrofetanker' om at katastrofer vil indtræffe.

Man har også meget vanskeligt ved at kontrollere bekymringerne og man kan komme til at bekymre sig om, at man bekymrer sig, hvilket blot medføre en stadig mere ond cirkel af bekymring. Man plages også af rastløshed, indre uro, opkørthed, træthed, koncentrationsbesvær og irritabilitet.

Ofte oplever man også depressive symptomer, jf. afsnit om depression. Tilstanden skal have varet i mindst 6 mdr., før diagnosen 'Generaliseret angst' kan stilles.

Behandling af GAD/Generaliseret Angst

Generaliseret angst kan behandles rimelig hurtigt og effektivt ved hjælp af især kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi. Bestil tid allerede i dag. 

• Skriv til mig

Hvad er Panikangst

Ved panikangst oplever man pludselig at rammes af uforklarlig angst 'ud af det blå'.
Man oplever indre panik, hjertebanken, åndedrætsbesvær eller kvælningsfornemmelse, uvirkelighedsfølelse, sovende fornemmelse i arme og ben, svimmelhed, kvalme og/eller maveuro, koncentrationsbesvær og rysten og/eller rastløshed. Symptomerne kan variere fra person til person.

Katestrofetanker indtræffer måske også, såsom: “Jeg får et hjerteslag”, “jeg bliver kvalt/dør”, “jeg får en blodprop”, “jeg kaster op”, “jeg besvimer”, “jeg mister kontrollen over mine tanker”, “jeg er sindssyg”. Til sidst kan man blive 'angst for angsten', og da er man i angstens onde cirkel, som man benævner det inden for kognitiv adfærdsterapi.

Undgåelsesadfærd som strategi mod angst

Nogle udvikler en strategi til at undgå angstanfaldene ved at undgå mennesker, situationer eller steder, som man ubevidst eller bevidst har en erfaring med, fremkalder angsten. Man kan også udvikle den strategi, at man undgår særlige kropslige symptomer – man undgår at mærke efter i kroppen – ved at holde sig beskæftiget eller lytte til musik.

Al undgåelsesadfærd vedligeholder dog blot angsten. Eller også holder man øje med alle mulige kropslige symptomer og fortolker dem som farlige, hvilket også kan fremkalde nye angstanfald. Der skal professionel behandling til for at komme undgåelsesadfærden og angsten til livs. Med behandling kan du slippe for angsten helt.

Behandling af panikangst

Kognitiv adfærdsterapi har vist sig at være særlig god til behandling af panikangst. 
I Terapifyn.dk har vi rig erfaring med at behandle panikangst. I Terapifyn,dk tager vi en snak med dig om det ubehag, du oplever ved din angst. Vi har stor erfaring med at behandle angst, og især panikangst, så du kan være helt tryg hos os. Tag en snak med os allerede i dag.

• Skriv til mig

Hvad er Socialfobi / social angst

Socialfobi / social angst er en angstlidelse, der er karakteriseret ved, at man bliver angst i sociale situationer. Især i mindre grupper, i spisesituationer eller hvis man skal sige noget eller præstere noget. Man oplever i den forbindelse at blive meget selvbevidst og har tanker om, at andre tænker dårligt om én. Måske bryder man sig ikke om at spise eller drikke offentligt, fordi man er bange for at spilde eller at man ser dum ud.

Det kan også være, at man ikke tør at sige noget i forsamlinger, fordi man ved, at man kommer til at stamme eller bliver rød i hovedet. Hjertet slår hurtigere, man føler at alle stirrer på én, og man begynder at ryste. Man tænker, at andre kan se, at man ryster og at de kan se, hvor pinligt det er. En flugtvej er ofte at gå på toilettet, så man kan forlade situationen uden at andre stiller spørgsmål. Denne undgåelsesadfærd vedligeholder imidlertid angsten.

Det er ikke fordi, at man ikke kan lide socialt samvær, når man er ramt af social angst. Man vil netop gerne være rigtig god til at være sammen med andre – men man føler sig ikke god nok til det.

Behandling af socialfobi / social angst

Social fobi / social angst kan forholdsvist nemt behandles terapeutisk. Ofte er der ikke brug for ret lang behandlingstid – dette afhængiger af din specifikke situation.

Kontakt os allerede i dag for yderligere information, så tager vi gerne en snak med dig om dine udfordringer.

Tilbage til oversigt