Terapi Fyn logo
Ring til os:
71 23 70 71
Skriv til os:
info@terapifyn.dk
Terapi Fyn | Psykolog, Parterapeut og Sexolog i Odense på Fyn

Stresscoach Vibeke Lemvig Nielsen

Som stresscoach, terapeut og mindfulnessinstruktør, kan jeg hjælpe dig med at få stress ud af kroppen samt at få fundet frem til årsagerne til, at du bliver stresset. Årsagerne skal der ændres på, hvis ikke stressen skal komme tilbage igen.

Hvad er stress?

Det er en hormonel tilstand. Kroppen har ophobet for mange stresshormoner, som den skal af med igen. Behandlingskrævende stress opstår ikke på en uge, men fordi vi over længere tid har overhørt de stresssignaler kroppen og sindet udsender. Man kan godt som en tommelfingerregel sige, at jo længere tid det har taget at opbygge stressen, jo længere tid tager det at komme af med den igen.

Vi kan alle godt tåle noget stress i kortere perioder. F.eks. hvis vi skal præstere en større opgave på arbejde, flytte, der er sygdom i familien osv. Det bliver først usundt og skal behandles, hvis det har stået på så længe, at man har fået en ophobning af stresshormoner i kroppen.

Hvordan og hvornår ved jeg om jeg er stresset?

Det er forskelligt hvordan vi opdager, at nu er der tale om usund stress. De fleste oplever fysiske symptomer som uforklarlige smerter, uro i kroppen, træthed, søvnbesvær eller måske også sanseforstyrrelser.

Mentalt oplever man tankemylder, hukommelsestab, koncentrationsbesvær, øget irritation eller agressivitet, eller at man har lettere til tårer. Nogen trækker sig socialt. Hvis du er i tvivl om du er stresset kan du prøvet at tage en stresstest her. Og ellers er du altid velkommen til at ringe og snakke med vores stresscoach, Vibeke.

Hvorfor bliver jeg stresset?

Der kan være mange årsager til at man får en stresstilstand. Arbejsdmæssigt kan vi have for mange opgaver, arbejde for mange timer, have uro eller usikkerhed på arbejdet eller for få udfordringer.

Det er også ret almindeligt at ledige kan få stress. Det opleves af mange utilfredsstillende og man kan få tilbagevendende nedsættende tanker om sig selv og sin plads i livet og samfundet. Man kan som ledig opleve et stort press og/eller meningsløshed der stresser.

Private forhold kan også være årsag til stress. Sygdom, dødfald, skilsmisse og konflikter, et dårligt fungerende parforhold og familieliv kan alle være årsager. Hvad enten dine stressårsager er arbejdsrelaterede eller private kan jeg hjælpe dig. Udover at være stresscoach, er jeg også terapeut og parterapeut. Derfor har jeg stor erfaring med behandling og rådgivning indenfor det private livsområde. 

Stressbehandling hos en stresscoach

Det er en god ide at få hjælp til at håndtere din stresstilstand så hurtigt som muligt. Du behøver ikke at være sygemeldt fra dit arbejde for at modtage stresscoaching. Tværtimod er det godt for både dig og dine omgivelser, hvis der gøres noget ved dine stressårsager så tidligt som muligt. Hvis du er stresset, skal du først og fremmest have ro. Det er det jeg kan hjælpe dig med.

I et forløb hos mig, vil du skulle arbejde med at nedbringe stressen imellem sessionerne. I samarbejde med dig, udarbejder jeg en afstressningsplan, som er designet til dig med udgangspunkt i din tilværelse. Det kan være du skal holde flere pauser, meditere, motionere mere eller mindre. Vi skal også finde de ting fog aktiviteter frem som giver dig ro og glæde, så du kan begynde at gøre dem igen.

Når afstressningen er i gang begynder vi at gå på jagt efter dine stressårsager. Årsagerne bearbejdes og bliver forhåbentligt fjernet. Måske skal vi kigge på din arbejdsbelastning, hvordan du bruger din tlf, socialemedier, mails mm. Det kan evt. blive i samarbejde med din arbejdsplads, din familie eller andre i dine omgivelser.

Det kan også være vi skal se på nogle overbevisninger du har, som bevirker, at du bruger flere ressourcer end du har, eller at du er for hård ved dig selv. Sammen finder vi den bedste vej ud af stressen for dig, og den bedste måde for dig at forebygge stress fremover i dit liv.

Hvor lang tid tager stresscoaching?

Et stresscoachforløb varer typisk 8-12 uger, afhængig af, hvor stresset du er. Du mødes med mig en time en gang om ugen i de første 2-6 uger. Herefter kan der ofte være 2 uger imellem sessionerne.

Tilskud til stresscoaching

Hvis du har en sundhedsforsikring, kan du spørge om du selv må vælge behandler, hvis du foretrækker mig som stresscoach. Nogle fagforeninger og arbejdspladser giver også tilskud til et stresscoacingforløb. Spørg I din forening eller spørg din arbejdsgiver.

Om mig som Stresscoach

Jeg er uddannet hos Forebyg Stress v. Bjarne Toftegård og deltager her i et stresscoachnetværk for professionelle stresscoaches. Jeg er også terapeut og mindfulnessinstruktør og kan derfor også hjælpe dig terapeutisk, hvis det er det som giver mest mening i dit forløb. Jeg har arbejdet med stressede mennesker i 10 år og følger udviklingen indenfor stressårsager og behandlingsmetoder.

/ Vibeke Lemvig Nielsen

Stresscoach hos Terapi Fyn i Odense

Priser

Første time 750,-   ·   Derefter 875,-

- Som regel er 2 timer om måneden tilstrækkeligt. Dette kan dog variere fra klient til klient.

Køb 10 sessioner for kun 8000 kr.

Tidsbestilling:

Vi har ikke ydernummer. Derfor kan du ikke blive henvist til os via sygesikringen og få offentligt tilskud.

Gå ikke glip af hvad vi tilbyder i fremtiden.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev i dag, og deltag i konkurrencen om en times gratis konsultation!

TAG EN STRESSTEST

1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber
SL_CA/B TestningSmartlook2 år

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere