Ofte stillede spørgsmål

Du kan nedenfor få svar på nogle af de spørgsmål vi ofte får. Er du i tvivl om vores terapi eller har spørgsmål, så ring endelig til os på: 71 23 70 71 eller send en e-mail på: terapifyn@terapifyn.dk

Hvad er stress?

Stress er en tilstand, der skyldes psykisk overbelastning. Overbelastningen skyldes, at du selv eller omgivelserne har stillet for høje krav til de ressourcer, du besidder. 

Når du er stresset, har du rent fysisk en ophobning af hormoner i kroppen, som du skal have “brændt af” for igen at finde mere ro og velvære. Du skal med andre ord afstresses.

Symptomerne på stress er således både psykiske og fysiske. Man oplever konstant følelsen af hele tiden at være bagud samt dårlig samvittighed over at føle, at man ikke slår til. Man bliver derfor ved med at presse sig selv igen og igen, fra man står op om morgenen til man går i seng om aftenen. Om aftenen kan man ofte ikke falde i søvn, eller man sover uroligt og let, fordi kroppen da stadig er i “alarmbredskab” – dvs. på vagt og anspændt. Humøret bliver samtidig værre og værre, og man bliver nemmere irriteret og kortluntet.

Andre fysiske symptomer udover anspændthed kan være: koncentrationsbesvær, hukommelsestab, hjertebanken, hyperventilation, hovedpine, sved, øget tissetrang, kløen, kolde fødder og hænder mm.

Det er normalt, at vi først erkender, at vi er stressede, når kroppen har valgt at “lukke ned”, og når vi bryder sammen – (tidligere kaldte man det et nervesammenbrud). Det er kroppens måde at fortælle os på, at vi ikke kan mere. Når vi ikke har villet lytte til kroppens forvarsler, lukker den simpelthen ned.

Det kan være et barskt yderligere hårdt slag for mange, hvis man også bliver sygemeldt fra sit arbejde med stress, fordi man jo er vant til at yde en hel masse, og pludselig kan eller må man ingenting.

Man kan ikke få tilskud til sin stressbehandling via egen læge. Derfor er du nødt til at finde behandling mod stress på egen hånd. 

Vores speciale i Terapifyn.dk er netop forebyggelse af stress såvel som behandling af stress. 

Første del af et stressbehandlingsforløb hos os handler om afstressning og teknikker til afstressning ved først og fremmest, om muligt, at fjerne belastningerne og sørge for, at du kan finde ro og hvile. Det er bare ikke ret nemt at finde ro og hvile, når man er stresset. Derfor har man brug for at lære særlige teknikker til det. 

Når de mest akutte stressindikatorer har lagt sig, taler vi om, hvad du evt. kan lave om i dit liv og arbejdsliv, for at undgå stress fremover.

Stress skyldes imidlertid ikke kun ydre belastninger, men også, hvordan vi hver især møder omverdenen mentalt, herunder hvilke krav vi stiller til os selv. Om vi f.eks. selv får sagt fra, om vi da kan have god samvittighed med at sige fra, hvordan vi strukturerer vores hverdag, og hvilket og hvordan vi prioriterer. Vi lever altså efter nogle “regler” i vores sind, som måske er grundlagt for længe siden. Det er det, vi kalder “leveregler”. Efter afstressningen kigger vi derfor sammen på dine leveregler og giver dig redskaber til nye og hensigtsmæssige leveregler, der giver dig en god evne til at håndtere en travl hverdag i fremtiden.

Vi kan ved behov også vejlede dig og din arbejdsgiver om en tryg tilbagevenden til arbejdet, når du igen er klar til det.

Hvad er depression?

En depression kan være stressudløst og ikke stressudløst.

Har jeg en depression?

Når man lider af depression, er alting gråt, sort, meningsløst og trist. Man kan ikke se nogen mening med at stå op om morgenen, man har ikke lyst eller energi til at gå på arbejde eller at være en familie måske. 

Interesser, man før har haft, gider man ikke længere bruge tid på, fordi man ikke har lyst til det. 

Man plages af negative automatiske tanker om sig selv, andre og fremtiden. Man bliver nemmere irriteret, vred og græder langt oftere end før i tiden. –Eller også oplever man at være så følelsesmæssig “flad” og tom indeni, at man ikke længere kan græde. 

Når alting er så ligegyldigt, er der ikke langt til tanker om selvmord. Måske er det kun strejfende tanker om selvmord, eller måske er de blevet konkrete. 

Trætheden overmander én dagligt. Man vågner kl. 5 om morgenen uden at kunne falde i søvn igen, tankerne kører, og alt er ligesom gået i stå. Man har svært ved at finde håb, glæden er væk, og det er svært at overskue bare små dagligdags gøremål. 

Man har også sværere ved at koncentrere sig. Appetitten har måske også ændret sig – det er normalt at tabe sig eller omvendt at tage på i vægt under en depression. Tilstanden skal have varet i over 14 uger, før man kan tale om en depressiv tilstand.

Depression og sorg

Depression bør adskilles fra sorg. At sørge over at have mistet er en naturlig proces og læges i de fleste tilfælde med tiden. Sorg kan dog udvikle sig til depression.

Tilstanden kan behandles forholdsvist nemt!

At lide af en depression er alvorligt. I Terapi Fyn behandler vi depression ud fra en primær såkaldt kognitiv adfærdsterapi. Læs mere om tilgangen under “kognitive metoder”.

Lette depressioner kan behandles med kognitiv adfærdsterapi alene, mens man tilråder antidepressiv medicin og kognitiv adfærdsterapi i tilfælde af depressioner i moderat grad. Svære depressioner bør først og fremmest behandles med medicin for derefter også at behandle med kognitiv adfærdsterapi. Undersøgelser peger på, at en kombination af terapi og medicin har den største effekt og at terapeutisk behandling modvirker tilbagefald, hvor der ses langt hyppigere grad af tilbagefald, når man kun behandler medicinsk.

Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående symptomer, så gør noget ved det i dag. 

Hos os

I Terapifyn.dk kan vi tilbyde dig en professionel kognitiv adfærdsterapeutisk behandling, der har vist sig at være den mest effektive metode til behandling af depression og til at forebygge tilbagefald.

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. 22 67 77 48, hvis du mener at lide af en depression – eller bare har brug for at få at vide, hvad du kan gøre i din situation.

Hvad er angst?

Angst kan være stressudløst og ikke stressudløst.

Kroppen er i alarmberedskab

Ved angst er kroppen og sindet i alarmberedskab. Kroppen og sindet tror, at den er i livsfare, hvorfor den reagerer med at gå i “kamp-flugt-beredskab” (kaldes også: fight-flight-tilstand, hvor det sympatiske nervesystem har taget over). 

Normalt er kroppen ellers afslappet og rolig (kaldes også: “rest-digest”-tilstand, hvor det para-sympatiske nervesystem har taget over). 

I kamp-flugt-tilstanden er man I alarmberedskab – man er anspændt, på vagt, hjertet slår hurtigere, man sveder, sanserne er skærpede, man har svært ved at slappe af og sove, man vågner flere gange om natten, man kan måske slet ikke sove eller sover kun ganske let og opfatter mange situationer som potentielt farefulde.

Angst findes i flere former:

Generaliseret angst

Generaliseret angst er kendetegnet ved, at man bekymrer sig næsten hele tiden i overdrevet grad ift. andre. 

Hjernen kører og kører, og man prøver at tænke sig frem til, hvad der vil ske i alle mulige situationer i fremtiden for at undgå, at de skal blive ubehagelige eller farefulde for én. 

Typisk plages man af såkaldte “katastrofetanker” om at katastrofer vil indtræffe. Man har også meget vanskeligt ved at kontrollere bekymringerne, selvom man måske godt ved, at man ikke burde bekymre sig så meget. – Så bekymrer man sig om, at man bekymrer sig (det vi kalder: meta-bekymring). 

Man har også meget svært ved at sove, kan måske ikke sove, vågner flere gange om natten og er generelt meget urolig og anspændt. 

Man plages også af rastløshed, indre uro, opkørthed, træthed, koncentrationsbesvær og irritabilitet. Ofte oplever man også depressive symptomer, jf. afsnit om “depression”.

Tilstanden skal have varet i mindst 6 mdr., før diagnosen: “Generaliseret angst” kan stilles.

Genereliseret angst kan behandles!

Generaliseret angst kan behandles både med medicin og med terapi, eller begge dele, afhængig af, hvordan angsten er manifesteret. I Terapifyn.dk behandler vi generaliseret angst terapeutisk.

Panikangst

Ved panikangst oplever den ramte pludselig at rammes af uforklarlig angst som “ud af det blå”. 

Man får hjertebanken, åndedrætsbesvær eller kvælningsfornemmelse, uvirkelighedsfølelse, sovende fornemmelse i arme og ben, svimmelhed, kvalme og/eller maveuro, koncentrationsbesvær og rysten og/eller rastløshed. Symptomerne kan variere fra person til person.

Katestrofetanker indtræffer måske også, såsom: “Jeg får et hjertelsag”, “jeg bliver kvalt/dør”, “jeg får en blodprop”, “jeg kaster op”, “jeg besvimer”, “jeg mister kontrollen over mine tanker”, “jeg er sindssyg”. 

Til sidst kan man blive “angst for angsten”, og da er man i angstens onde cirkel. ´

Undgåelse som strategi

Nogle udvikler en strategi til at undgå angstanfaldene ved at undgå mennesker, situationer eller steder, som man ubevidst eller bevidst har en erfaring med, fremkalder angsten. 

Man kan også udvikle den strategi, at man undgår særlige kropslige symptomer – man undgår at mærke efter i kroppen – ved at holde sig beskæftiget eller lytte til musik. 

Al undgåelsesadfærd vedligeholder dog blot angsten. Der skal professionel behandling til for at komme undgåelsesadfærden og angsten til livs.

Med behandling kan du slippe for angsten helt

Kognitiv adfærdsterapi har vist sig at være særlig god til behandling af panikangst. 

I Terapifyn.dk har vi rig erfaring med at behandle panikangst. Afhængig af din situation, kan medicinsk behandling også blive en del af løsningen – men den vurdering er op til din læge.

I Terapifyn,dk tager vi gerne en snak med dig om det ubehag, du oplever ved din angst. Vi har stor erfaring med at behandle angst, og især panikangst, så du kan være helt tryg hos os.

Socialfobi/social angst

Socialfobi/social angst er en angstlidelse, der er karakteriseret ved, at den ramte bliver angst i sociale situationer. 

Man oplever at blive meget selvbevidst og har tanker om, at andre tænker dårligt om én. Måske bryder man sig ikke om at spise eller drikke offentligt, fordi man er bange for at spilde eller at man ser dum ud. Det kan også være, at man ikke tør at sige noget i forsamlinger, fordi man ved, at man kommer til at stamme eller bliver rød i hovedet. Hjertet slår hurtigere, man føler at alle stirrer på én, og man begynder at ryste. Man tænker, at andre kan se, at man ryster og se, hvor pinligt det er. 

En flugtvej er ofte at gå på toilettet, så man kan forlade situationen uden at andre stiller spørgsmål. Denne undgåelsesadfærd vedligeholder imidlertid angsten. 

Det er ikke fordi, at man ikke kan lide socialt samvær, når man er ramt af social angst – man vil netop gerne være rigtig god til at være sammen med andre – men man føler sig ikke god nok til det.

Behandling af socialfobi/social angst

Social fobi/social angst kan forholdsvist nemt behandles terapeutisk, også hos os. Ofte er der ikke brug for ret lang behandlingstid – dette selvfølgelig afhængig af lige din situation. Kontakt os for yderligere information, så tager vi gerne en snak med dig om dit problem.

Hvad er OCD?

Der er stor forskel på, hvordan man har det, hvis man lider af OCD. Det kan også variere, hvilke symtpomer, der fremtræder mest i løbet af et sygdomsforløb.

Tvangstanker

Man plages typisk af såkaldte tvangstanker, som er tanker, der kommer, uden at man synes at have en kontrol over dem. 

Tvangstanker om snavs eller smitte er de hyppigste tvangstanker. 

Man kan også have aggressive tanker, hvor man f.eks. har tanker om at hoppe ud foran et tog eller stikke en kniv i ægtefællen. 

Eller seksuelle tvangstanker, hvor man har tvangstanker om at være pædofil eller homoseksuel. 

Tvangstanker om forurening, hvor man har tanker om at bliver smittet af farlige bakterier kan også forekomme. 

Religiøse eller moralske tvangstanker, hvor man har tanker om, at man synder, og at man kan blive straffet/bliver straffet for sine synder er også hyppige.

Tvangstanker om symmetri eller nøjagtighed, hvor man har tanker om at tingene skal ligge på en helt bestemt måde eller efter en bestemt orden er der en del, der oplever. 

Endelig kan man have blandende tvangstanker, der handler om, at man skal huske bestemte (ligegyldige) ting.

Tvangshandlinger

Man plages måske også af tvangshandlinger, som er handlinger, man ikke kan lade være med at udføre igen og igen. 

Vask/rengøring og tjekkeadfærd er de mest almindelige tvangshandlinger. Tvangshandlingerne kan være mentale og handle om, at man forsøger at kontrollere sine tanker eller prøver at neutralisere sine tvangstanker. 

Handlingerne kan også være fysiske, hvor man tjekker sig selv eller omgivelserne eller overdriver håndvask f.eks. 

Tvangshandlingerne kan også bestå af undgåelse: Man undgår måske at køre i bil, fordi man er bange for at køre nogen ned, eller man undgår toiletter andre steder end hjemme. 

Handlingerne kan også handle om, at man søger bekræftelse hos andre – f.eks. ved at spørge ægtefællen, om man er kommet til at slå nogen ihjel, eller om man huskede at puste stearinlys ud. Endelig kan man benytte sig af sikkerhedsadfærd, hvor man f.eks. bruger en klud til at åbne et dørhåndtag eller lader ægtefællen gå ud sidst, så denne har ansvaret for at låse.

OCD kan behandles

I Terapifyn.dk har vi erfaring med at behandle OCD terapeutisk. Ring gerne til os og få en snak om din situation. Så vil vi komme med en vurdering og anbefaling.

Hvad er PTSD?

PTSD (Post Traumatic Stress Disorder) er også blevet kaldet “granatchok”, fordi PTSD kan ramme soldater, der har været i krig. Tilstanden kan dog ramme alle, der har været udsat for en traumatisk chokerende hændelse, hvor den ramte har haft en oplevelse af at være i overhængende fare, som ved: overfald, voldtægt eller trusler om vold og død. 

Udover hjemsendte soldater, er der flere pædagoger og behandlere rammes af PTSD som følge af trusler. Derudover er der også flere togchauffører, politifolk og fængselspersonale, der i dag desværre rammes.

Symptomer ved PTSD

PTSD er meget pinefuld og omhandler symptomer som: Mareridt, angst, flashback til den traumatiserende hændelse eller de begivenheder, der udløste PTSD’en, undgåelse af tanker eller omgivelser, der minder om traumet samt isolation og selvmordstanker. 

Depressive symptomer optræder ofte sammen med PTSD, jf. beskrivelse under “depression”. 

Tilstanden er meget alvorlig og invaliderende for den ramte.

Behandling af PTSD

I Terapifyn.dk behandler vi PTSD terapeutisk via metoden :”Kognitiv Processeringsmetode”, der har vist sig særlig gavnlig og effektiv. Du er altid velkommen til at ringe til os for yderligere information og for tidsbestilling på tlf. 22 67 77 48.

Viden om terapeutiske metoder

I terapifyn.dk benytter vi os af forskelliuge terapeutiske metoder afhængig af din problemstilling. Herunder kan du læse om de metoder, vi hyppigst benytter os af.

Kognitiv adfærdsterapi

Videnskabelige undersøgelser peger på, at kognitiv adfærdsterapi er den mest effektive terapiform, der endnu er udviklet.

Antagelsen, der ligger til grund for kognitiv adfærdsterapi er, at vores følelser og adfærd bestemmes af, hvordan vi oplever os selv gennem vores antagelser og tanker om os selv og omverdenen.

Vores antagelser om os selv og omverden stammer nemlig fra den erfaring, vi har med os – fra vores opvækst, fra skolen, fra et tidligere job eller måske fra tidligere parforhold.

Nogle af disse erfaringer kan blive destruktive for dig, hvis du har taget destruktive antagelser om dig selv og verden med dig fra disse erfaringer.

Det interessante er således ikke så meget, hvor erfaringerne og antagelserne stammer fra – men at få øje på dem, så vi kan se, hvad de gør ved dig – og derpå så ændre dem. 

Derved vil du kunne gøre dig fri af negative og selvdestruktive antagelser for i stedet at benytte dig af selvopløftende, positive og hensigtsmæssige antagelser, der sætter gang i ny adfærd og nye følelser hos dig.

Terapeutens rolle er at hjælpe dig med at åbne op for din tænkning og antagelser samt at give dig opgaver for, der hjælper dig med at registrere, realitetsteste og forandre de antagelser, der giver dig de negative følelser.

Målet med den kognitive terapi er således: Hjælp til selvhjælp. Der foregår altså ikke kun noget, mens du sidder i den terapeutiske session, men du får konkrete øvelser og redskaber med hjem, som skal bruges mellem sessionerne – og fremover i livet.

Du skal derfor indstille dig på, at der vil være hjemmeopgaver, du skal udføre hjemme, i mellem hver session.

ACT

Acceptance and Commitment Therapy (ACT)er den nye bølge inden for den kognitive tilgang.

Som navnet signalerer, drejer ACT sig om at nå til en accept af livet, dig selv og din omverden – som den er.

ACT siger, at du har indflydelse på din oplevelse af og tilgang til dig selv og din omverden. Samtidig må du acceptere, at livet udover nydelse og behag, også indeholder smerte og ubehag – som det gør for alle andre også.

At acceptere at livet er en rejse med op- og nedture og at engagere (comitte) sig til livet ud fra dine værdier og dit potentiale, gør ikke rejsen smertefri, men vital. 

ACT-traditionen hævder, at de svære livsperioder med en sådan og andre indsigter, bliver mere tålelige for individet – men at livskriser, en vis portion smerte og ubehag i livet sammen med nydelse, behag og glæde, er eksistentielle grundvilkår for os alle. Livskriser bliver da en del af livet og ikke udtryk for sygelighed eller unormalitet.

Inden for ACT arbejdes der med hjemmeopgaver imellem hver session.

Systemisk tilgang

Den systemteoretiske tilgang anvender vi også af og til – især når der er tale om forhold mellem mennesker, der udgør et “system”. Det kan være i en familie, i et parforhold eller i en institution.

Når vi mennesker indgår i systemer, som vi gør hele tiden – også når vi ikke er i systemet fysisk – indtager vi forskellige “roller”. 

Måske har du oplevet, at du tager til en gammel elevfest og straks falder ind i samme “rolle” igen, som dengang du gik i folkeskolen. Mads er den sjove, Kirsten den kloge og du den pæne f.eks. På den måde opretholder systemet sig selv og afhænger ikke så meget af individet – men hvilken atmosfære, rollefordeling og hvilke formelle som uformelle regler, der gælder i systemet. Og dem følger vi per automatik, når vi igen er i systemet mentalt eller fysisk.

Derfor er der inden for den systemiske tilgang heller ingen individer, der kan drages til ansvar – fordi de handler i et system, uden om dem selv, hævder tilgangen.

Det giver derfor ikke mening at tale om, hvem der bærer skylden – men om “at forstyrre systemet med en intervention”. 

Det kræver vist et eksempel: alle medlemmer i en familie kan f.eks. blive bedt om at øve sig i at mødes ved middagsbordet hver aften og tale om, hvordan deres dag er gået. Det er ikke sikkert med denne “forstyrrelse” af systemet, at systemet ændres til det bedre – men det giver en forandring, som man siden sammen kan evaluere på, sammen med terapeuten/psykologen, og på den baggrund kan man sammen se på, om man er på vej mod en forandring, der også synes mere positiv for alle parter?

Narrativ metode

Vores identitet er i virkeligheden vores fortælling (som også kan kaldes narrativ) om os selv. Vi fortæller os selv, hvem vi er hver dag, og vi tror på fortællingen som “sandheden” om os i den her verden.

Den narrative tilgang siger, at vi hele tiden fortæller os selv og hinanden om mange forhold – og at disse fortællinger skaber vores syn på og opfattelse af virkeligheden. Fortællingerne har nemlig – som når en journalist rapporterer – en særlig vinkel på virkeligheden. 

Men hvad hvis nu, at vores vinkel på virkeligheden om, at vi ikke er noget værd, grimme, til besvær eller lignende – ikke er i overensstemmelse med andres fortællinger om dig? – Ville det ikke være ærgerligt? Og hvad hvis den fortælling, du fortalte om dig selv kun blev sand for dig, fordi du igen og igen drog historier frem i dit liv, der understregede, at du vitterligt er uduelig eller grim? – Og hvad hvis så, du samtidig havde “glemt” eller fortrængt historier, der tydede på det stik modsatte? Ville du så have nemmere ved at udvikle f.eks. en depression? – Ja, mener den narrative tilgang.

Hvad fortæller du dig selv om fremtiden, om dit parforhold, om dine forældre eller din leder på arbejdet? 

Hvilke historier fortælles der i den kultur, du er en del af – og hvor kommer fortællingerne fra? 

Kan du selv skabe din egen fortælling? Hvordan skal din fortælling om din fremtid være og blive? 

– Det kan alt sammen til tider være interessant at kigge nærmere på i det terapeutiske rum, hvorfor vi i Terapifyn.dk også kan finde på at anvende elementer fra den narrative tilgang.

Eksistentiel tilgang

Til tider anvender vi også elementer fra den eksistentialistiske tilgang i terapien.

Eksistentialisme kan typisk benyttes terapeutisk, hvis klienten gør sig flere tanker om sin eksistens, som man ikke kan komme væk fra, og som præger klientens humør og adfærd negativt til daglig. Da kan det være godt at “spille bold op ad” en terapeut eller psykolog og få lidt sparring på sine tanker. Måske er man nemlig endt i en “eksistentiel blindgyde”. 

Ofte kan man opleve dette i en livs- eller identitetskrise. Når man overgår fra en livsperiode til en anden – når man fylder 30, 40, 50 år eller 80 kan det blive forbundet med dybe tanker og sjælransagelse. Fik jeg det med, jeg skulle? Har jeg set det jeg skulle? Hvad er meningen med det hele egentlig? 

Kort fortalt er eksistentialismen troen på, at mennesket skaber sin egen tilværelse, altså sin egen eksistens og identitet, igennem valg og handling. 

Eksistentialisterne betragter mennesker som agtenter i et ligegyldigt, dobbelttydigt og absurd univers, hvor ingen mening er givet. Meningen med tilværelsen kan derfor kun skabes som følge af de valg, mennesket træffer. 

Det forhold, at der ikke eksisterer en objektiv sandhed eller mening med livet, gør folk bange og angste. Den eneste måde at overvinde den angst på er ved at vælge, da man dermed skaber mening med sin tilværelse.

Vi skaber således vores egen mening – hver for sig og sammen. 

En krise kan opfattes som et meningssammenbrud og eksistentielle emner som disse kan komme i spil. Derfor benytter vi os i Terapifyn.dk også af og til af den eksistentialistiske tilgang

Kontaktformular

Kontakt boks
Sender
Følg os på de sociale medier
Gå ikke glip af hvad vi tilbyder i fremtiden.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev idag!
Tilmeld nyhedsbrev
TAG EN STRESSTEST