Ring til os:
71 23 70 71
Skriv til os:
info@terapifyn.dk

Viden om terapeutiske metoder

I terapifyn.dk benytter vi os af forskelliuge terapeutiske metoder afhængig af din problemstilling. Herunder kan du læse om de metoder, vi hyppigst benytter os af.

Kognitiv adfærdsterapi

Videnskabelige undersøgelser peger på, at kognitiv adfærdsterapi er den mest effektive terapiform, der endnu er udviklet.

Antagelsen, der ligger til grund for kognitiv adfærdsterapi er, at vores følelser og adfærd bestemmes af, hvordan vi oplever os selv gennem vores antagelser og tanker om os selv og omverdenen.

Vores antagelser om os selv og omverden stammer nemlig fra den erfaring, vi har med os – fra vores opvækst, fra skolen, fra et tidligere job eller måske fra tidligere parforhold.

Nogle af disse erfaringer kan blive destruktive for dig, hvis du har taget destruktive antagelser om dig selv og verden med dig fra disse erfaringer.

Det interessante er således ikke så meget, hvor erfaringerne og antagelserne stammer fra – men at få øje på dem, så vi kan se, hvad de gør ved dig – og derpå så ændre dem. 

Derved vil du kunne gøre dig fri af negative og selvdestruktive antagelser for i stedet at benytte dig af selvopløftende, positive og hensigtsmæssige antagelser, der sætter gang i ny adfærd og nye følelser hos dig.

Terapeutens rolle er at hjælpe dig med at åbne op for din tænkning og antagelser samt at give dig opgaver for, der hjælper dig med at registrere, realitetsteste og forandre de antagelser, der giver dig de negative følelser.

Målet med den kognitive terapi er således: Hjælp til selvhjælp. Der foregår altså ikke kun noget, mens du sidder i den terapeutiske session, men du får konkrete øvelser og redskaber med hjem, som skal bruges mellem sessionerne – og fremover i livet.

Du skal derfor indstille dig på, at der vil være hjemmeopgaver, du skal udføre hjemme, i mellem hver session.

ACT

Acceptance and Commitment Therapy (ACT)er den nye bølge inden for den kognitive tilgang.

Som navnet signalerer, drejer ACT sig om at nå til en accept af livet, dig selv og din omverden – som den er.

ACT siger, at du har indflydelse på din oplevelse af og tilgang til dig selv og din omverden. Samtidig må du acceptere, at livet udover nydelse og behag, også indeholder smerte og ubehag – som det gør for alle andre også.

At acceptere at livet er en rejse med op- og nedture og at engagere (comitte) sig til livet ud fra dine værdier og dit potentiale, gør ikke rejsen smertefri, men vital. 

ACT-traditionen hævder, at de svære livsperioder med en sådan og andre indsigter, bliver mere tålelige for individet – men at livskriser, en vis portion smerte og ubehag i livet sammen med nydelse, behag og glæde, er eksistentielle grundvilkår for os alle. Livskriser bliver da en del af livet og ikke udtryk for sygelighed eller unormalitet.

Inden for ACT arbejdes der med hjemmeopgaver imellem hver session.

Systemisk tilgang

Den systemteoretiske tilgang anvender vi også af og til – især når der er tale om forhold mellem mennesker, der udgør et “system”. Det kan være i en familie, i et parforhold eller i en institution.

Når vi mennesker indgår i systemer, som vi gør hele tiden – også når vi ikke er i systemet fysisk – indtager vi forskellige “roller”. 

Måske har du oplevet, at du tager til en gammel elevfest og straks falder ind i samme “rolle” igen, som dengang du gik i folkeskolen. Mads er den sjove, Kirsten den kloge og du den pæne f.eks. På den måde opretholder systemet sig selv og afhænger ikke så meget af individet – men hvilken atmosfære, rollefordeling og hvilke formelle som uformelle regler, der gælder i systemet. Og dem følger vi per automatik, når vi igen er i systemet mentalt eller fysisk.

Derfor er der inden for den systemiske tilgang heller ingen individer, der kan drages til ansvar – fordi de handler i et system, uden om dem selv, hævder tilgangen.

Det giver derfor ikke mening at tale om, hvem der bærer skylden – men om “at forstyrre systemet med en intervention”. 

Det kræver vist et eksempel: alle medlemmer i en familie kan f.eks. blive bedt om at øve sig i at mødes ved middagsbordet hver aften og tale om, hvordan deres dag er gået. Det er ikke sikkert med denne “forstyrrelse” af systemet, at systemet ændres til det bedre – men det giver en forandring, som man siden sammen kan evaluere på, sammen med terapeuten/psykologen, og på den baggrund kan man sammen se på, om man er på vej mod en forandring, der også synes mere positiv for alle parter?

Narrativ metode

Vores identitet er i virkeligheden vores fortælling (som også kan kaldes narrativ) om os selv. Vi fortæller os selv, hvem vi er hver dag, og vi tror på fortællingen som “sandheden” om os i den her verden.

Den narrative tilgang siger, at vi hele tiden fortæller os selv og hinanden om mange forhold – og at disse fortællinger skaber vores syn på og opfattelse af virkeligheden. Fortællingerne har nemlig – som når en journalist rapporterer – en særlig vinkel på virkeligheden. 

Men hvad hvis nu, at vores vinkel på virkeligheden om, at vi ikke er noget værd, grimme, til besvær eller lignende – ikke er i overensstemmelse med andres fortællinger om dig? – Ville det ikke være ærgerligt? Og hvad hvis den fortælling, du fortalte om dig selv kun blev sand for dig, fordi du igen og igen drog historier frem i dit liv, der understregede, at du vitterligt er uduelig eller grim? – Og hvad hvis så, du samtidig havde “glemt” eller fortrængt historier, der tydede på det stik modsatte? Ville du så have nemmere ved at udvikle f.eks. en depression? – Ja, mener den narrative tilgang.

Hvad fortæller du dig selv om fremtiden, om dit parforhold, om dine forældre eller din leder på arbejdet? 

Hvilke historier fortælles der i den kultur, du er en del af – og hvor kommer fortællingerne fra? 

Kan du selv skabe din egen fortælling? Hvordan skal din fortælling om din fremtid være og blive? 

– Det kan alt sammen til tider være interessant at kigge nærmere på i det terapeutiske rum, hvorfor vi i Terapifyn.dk også kan finde på at anvende elementer fra den narrative tilgang.

Eksistentiel tilgang

Til tider anvender vi også elementer fra den eksistentialistiske tilgang i terapien.

Eksistentialisme kan typisk benyttes terapeutisk, hvis klienten gør sig flere tanker om sin eksistens, som man ikke kan komme væk fra, og som præger klientens humør og adfærd negativt til daglig. Da kan det være godt at “spille bold op ad” en terapeut eller psykolog og få lidt sparring på sine tanker. Måske er man nemlig endt i en “eksistentiel blindgyde”. 

Ofte kan man opleve dette i en livs- eller identitetskrise. Når man overgår fra en livsperiode til en anden – når man fylder 30, 40, 50 år eller 80 kan det blive forbundet med dybe tanker og sjælransagelse. Fik jeg det med, jeg skulle? Har jeg set det jeg skulle? Hvad er meningen med det hele egentlig? 

Kort fortalt er eksistentialismen troen på, at mennesket skaber sin egen tilværelse, altså sin egen eksistens og identitet, igennem valg og handling. 

Eksistentialisterne betragter mennesker som agtenter i et ligegyldigt, dobbelttydigt og absurd univers, hvor ingen mening er givet. Meningen med tilværelsen kan derfor kun skabes som følge af de valg, mennesket træffer. 

Det forhold, at der ikke eksisterer en objektiv sandhed eller mening med livet, gør folk bange og angste. Den eneste måde at overvinde den angst på er ved at vælge, da man dermed skaber mening med sin tilværelse.

Vi skaber således vores egen mening – hver for sig og sammen. 

En krise kan opfattes som et meningssammenbrud og eksistentielle emner som disse kan komme i spil. Derfor benytter vi os i Terapifyn.dk også af og til af den eksistentialistiske tilgang

Tilbage til oversigt

Gå ikke glip af hvad vi tilbyder i fremtiden.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev idag!

TAG EN STRESSTEST