Terapi Fyn logo
Ring til os:
71 23 70 71
Skriv til os:
info@terapifyn.dk
Terapi Fyn | Psykolog, Parterapeut og Sexolog i Odense på Fyn

Parterapi og relationsterapi i Odense og Svendborg

 Som par vil de fleste møde udfordringer i livet sammen og opleve, at forholdet ændrer sig gennem årene. Mange oplever fx, at de savner nærvær, omsorg, sex, berøring, kommunikation eller interesse fra partneren. Utroskab og svigt kan ryste tilliden i forholdet og måske føre til et brud.

Parterapi kan være løsningen, hvis I som par føler, at tingene er kørt fast, og I ikke længere evner at lytte til og forstå hinanden. Jeg kan hjælpe jer til at finde viljen og evnen til at dyrke kærligheden til hinanden igen, og til at få etableret en konstruktiv og respektfuld dialog, der kan hjælpe jer videre sammen – eller hver for sig.

Som parterapeut og sexolog guider jeg jer i samtalen og giver jer plads hver især at fortælle, hvordan I oplever forholdet på godt og ondt. I får mulighed for at kommentere og reflektere på det, der bliver sagt. Jeg hjælper jer med at få skabt den indsigt og forståelse, der kan løfte jer ud af fastlåsheden og åbne for en mere kærlig dialog.

Arbejdet vil foregå både under konsultationen med mig, men i lige så høj grad hjemme for jer selv. I vil få forskellige redskaber, der skal understøtte en positiv udvikling. Søger du en terapeut eller parterapeut i Odense vil jeg meget gerne byde dig velkommen i vores praksis.

Hvorfor vælge parterapi?

Der kan være flere grunde til at gå i parterapi. I oplever måske, at:

  • Gnisten er væk
  • Det er blevet sværere at kommunikere
  • I har magtkampe eller I skændes mere
  • I tier stille og lukker hinanden ude (den stille kamp)
  • Sexlivet halter
  • I har oplevet utroskab
  • I vil have et åbent forhold eller har problemer med at være i et åbent forhold
  • I lever parallelle liv og og oplever at være langt fra hinanden
  • I kan ikke blive enige om økonomi
  • I har det vanskeligt med hinandens familier
  • I er tæt på skilsmisse
  • I skal skilles og vil have hjælp til at gøre det på den mest nænsomme måde
  • Det kan også være, at den ene har været syg og dét har slidt på forholdet. 

Alt dette kan jeg som parterapeut og sexolog hjælpe jer med at rette op på ved hjælp af parterapi.

Hvorfor vælge relationsterapi?

Vi har andre relationer i vores liv, som vi ønsker skal være tætte og kærlige. Men andre relationer end parforholdet kan også være så udfordrede nogengange at vi har brug for hjælp udefra. Det kan være forholdet mellem:

  • Forælder og barn eller begge forældre og barn/børn
  • Søskende
  • Medelemmer i en Sammenbragt familie
  • Andre familemedlemmer
  • kolleger eller chef/ansat
  • Forretningspartnere
  • Venskaber

I relationsterapi kan jeg hjælpe jer med opklaring, så I får en større kendskab og dermed forståelse for hinanden. Det kan også være hjælp til Konflikthåndtering eller at vi sammen finder en konkret løsning på et konkret problem. I vil få redskaber til bedre kommunikation, konfliktløsning og positiv udvikling fremover, så I kan bevare relationen på en kærlig, støttende, loyal og respektfuld måde.

Gennem parterapi eller relationsterapi vil I opleve:

  • I får en større rummelighed og forståelse overfor hinanden
  • Mere glæde og mere kærlighed
  • I mærker mere nærvær med både jer selv og jeres partner
  • Gnisten, I havde, kan vende tilbage
  • I kommunikerer mere og bedre med hinanden
  • I kommer til at kende hinanden bedre
  • I bliver en enhed igen – jer to sammen og I jeres familie

Start evt. med et Parforholdstjek. Forebyg istedet for at reparere. Læs også mere om hvad jeg kan tilbyde som Sexolog.

Hvordan fungerer parterapi? 

Parterapi er en samtale, hvor I som par får en uvildig tredjepart med ind i nogen af jeres sværeste samtaler. Jeg hjælper med at holde fast, åbne for de svære følelser og det der er svært at få sagt. Hvis I har tendens til at skændes eller være meget uenige hjælper jeg som parterapeut med til, at ofte sårende udtalelser bliver undersøgt, så I kan få sagt, hvad det i virkeligheden handler om. Både det at tie stille, og det at skændes er naturlige forsvarsmekanismer, vi bruger, når noget er følelsesmæssigt svært. Det kan vi arbejde med at ændre.

Kognitiv terapi er fremadrettet og tager altid udgangspunkt i konkrete situationer fra jeres parforhold. I parterapien vil jeg udfolde en konkret situation og kigge på, hvad der er på spil for hver af jer. Min rolle som kognitiv parterapeut er at hjælpe jer med at åbne ind til de følelser, de tanker og de antagelser, som I hver især gør jer om jer selv i den konkrete situation.

Vores antagelser og mønstre stammer som oftest fra vores barndom, så ind imellem skal vi gå baglæns i livshistorien for at finde svarene, så vi undgår at spænde ben for os selv og vores parforhold fremover. Ved at få sagt tanker, følelser og antagelser højt, samt at få analyseret, hvorfor I mon gør, som I gør, bliver I klogere på, hvordan I fungerer sammen og hver for sig. Det vil skabe større indsigt, forståelse for hinanden og solid grobund for udvikling i jeres parforhold.

Parterapi derhjemme

For at få det bedste udbytte af parterapien, er det bedst at arbejde videre derhjemme, med det vi har talt om i terapisessionen. Det kan være at I med fordel kan kommunikere på en ny måde, holde "møder" om jeres parforhold eller familieliv. Hvis det er det intime der er vanskeligt vil I få øvelser med hjem, der skal bringe jer tættere på hinanden igen på det område. Som parterapeut designer jeg sammen med jer, de redskaber, der vil være fordelagtigt for jer at bruge derhjemme.

 

Parterapi til skilsmissen

Det kan være en god ide at opsøge en parterapeut, hvis i står i en svær skilsmisse. Terapien vil hjælpe jer med gå fra at være par til at være gode forældre, hvis I har børn. De grunde jeg oftest hører til at et par vil skilles er, at de ikke elsker hinanden mere, eller den ene ikke gør. Det kan også være, at der har været for svær utroskab, de ikke kan komme over, parret er blevet for meget venner og ikke kærester eller den ene part har mødt en anden. Hvis I har valgt skilsmissen og det går i hårdknude med at blive enige og behandle hinanden og eventuelt børn godt i processen, er der hjælp at hente.

Jeg kan som parterapeut hjælpe jer med samtaler om, hvilke aftaler i skal have i jeres skilsmisse. Det kan være aftaler om, hvordan i skal være sammen med jeres børn. Hvordan I hjælper jeres børn i en situation, som også er svær for dem eller hvordan man deler økonomi og inventar. Desuden kan der være en aftale om, hvordan I kan blive gode til at tale sammen som fraskilte.

Åbent forhold

Hvis du/I lever i et åbent forhold og har probelemer med det i forhold til jalousi, usikkerhed eller kontraktbrud, kan det gså være en god i de at tale med en sexolog/parterapeut. Det kan også være at I eller ønsker at prøve at have et åbent forhold. Der er mange måder at gøre det på, og mange sten der skal vendes før forholdskontrakten er på plads. jeg kan hjælpe med at afklare om I begge ønsker og at klar til at være i et åbent forhold, samt at få jeres kontrakt på plads.

Gode råd

  • Giv din partner plads til at være sig selv.
  • Sig til din partner , hvis du selv har brug for at være dig selv, og at det ikke har noget med ham/hende at gøre.
  • Find på et fælles projekt. F.eks. plant noget i haven sammen, læs den samme bog og snak om den.
  • Gå en tur, hvor i holder hinanden i hånden.
  • Spørg din partner om der er noget du kan hjælpe med?
  • Snak med andre end din partner.
  • Beslut dig for at være opmærksom, hjælpsom og venlig.
  • Spørg dig selv om, hvilken partner du gerne vil være.

VIBEKE, TERAPEUT, PERTERAPEUT, SEXOLOG: 71 23 70 71

Om mig som parterapeut

Jeg er uddannet som kognitiv parterapeut og sexolog hos Joan Ørting. Jeg har arbejdet med par igennem snart 20 år i egen praksis i Odense og Svendborg. Samtidig har jeg fungeret som ekstern mentor på Joan Ørtings uddannelser.

Kontakt mig endelig, hvis I søger parterapi i Odense eller i Svendborg, vil vide mere eller ønsker at booke en tid til parterapi. Jeg glæder mig til at se jer i klinikken.

De kærligste hilsner
Vibeke Lemvig
Parterapeut i Odense og Svendborg på Fyn

Billede af Parterapeut Vibeke Lemvig Nielsen

Pris 

 1650 kr. (1,5 time)

 vibeke@terapifyn.dk

 

Skriv til mig






Ring til os

Vi gør opmærksom på:

Vi har ikke ydernummer. Derfor kan du ikke blive henvist til os via sygesikringen og få offentligt tilskud.

TAG EN STRESSTEST